Karl Herman’s Trio

Karl Herman’s Trio

Kl. 19 / Den store scene på Nytorv / Betalingskoncert / Karl Herman´s Trio gør come-back her i 2019. Karl Herman’s Trio er Danmarks mest erfarne John Mogensen fortolkere.

Med sine 1500 koncerter og 6 CD-udgivelser i ryggen, får publikum en unik oplevelse af et top professionelt live-band. Bandet går aldrig på kompromis med kvalitet. Derfor bliver publikum ligeledes hver gang forført af en koncert produktion med det sidste nye indenfor lyd og lys, så en koncert med Karl Herman´s Trio går op i en højere enhed.

Karl Herman’s Trio byder sit publikum hjertelig velkommen i et univers af ægte spilleglæde. Drengene elsker deres håndværk og det smitter. Dansegulvet syder og bobler fra start til slut, når bandet evigt og utrætteligt leverer den ene fuldtræffer efter den anden.

”Så længe jeg lever” – ”Der er noget galt i Danmark” og ”Fut i fejemøget”. Klassikere vi alle ynder at feste til og kan synge med på.

John Mogensen er en evergreen i dansk musikkultur. Han bliver kopieret som aldrig før. Karl Herman’s Trio ønsker ikke, at efterligne den store mester på udseendet. Bandet klæder sig ikke ud eller bilder sig noget ind. Vi leverer hans sange respektfuldt gennem nerve og sjæl, så det får hele tivoliet til at gynge. Musikken er vigtigst! Den skal ud over scenekanten. Ud til vores publikum. Charmerende, rådt for usødet.

Danmarks største trio, som i virkeligheden er en kvartet består af Kim Hansen (bas), Claus Madsen (sologuitar), Janus Stick (trommer) og Leo Adolph (guitar og sang).

Bandet har udmærket sig ved, at skrive og udgive sine egne kompositioner. Sange der har været præsenteret ved de utallige koncerter, pladeudgivelser, TV-optrædener osv.

Bandet blev dannet i 1990. Efter 21 år på konstant tour, satte drengene en fod i døren. En dør der nu åbnes fuldt op igen. Publikums ønsker er blevet hørt. Bandet er tilbage efter 7 års pause. Stærkere nu, end aldrig før. Så derfor velkommen til Karl Herman´s Trio come-back tur 2019.

Forvent dig et festfyrværkeri af dimensioner når Karl Herman’s Trio igen indtager scenen på Nytorv.

Billetsalg

Køb billet til betalingskoncerter