Lækker lørdag

Lækker lørdag

Oplev de mange kendte hits med et endnu større band og et stort lysshow, når Dodo & The Dodos går på scenen kl. 20 til vores lækre lørdag på Nytorv, hvor de har lovet at give “Alt hvad de har”. Og den stil bakker Hjalmer til fulde op om med en række kendte hits, når han afslutter vores koncertrække fra kl. 22.

Vi åbner dørene kl. 18.30, så der er rig mulighed for at opleve den gode stemning.

Dodo & The Dodos – kl. 20

Dodo & The Dodos har aldrig været bedre… Og NU bliver det vildt!

Sommeren 2023 bliver endnu et højdepunkt for Dodo & the Dodo’s. Publikum har aldrig været mere dedikeret. Måske skyldes det, at deres mange hits bliver streamet som aldrig før, og at de altid leverer deres koncerter med et stort overskud. Uanset hvad, er det helt sikkert, at Dodo & The Dodos´ musik stadigvæk lever i bedste velgående. I sommeren 2023 rammer bandet Slagelse med et større band og en større skærmproduktion end tidligere.

Mens ”Vågner i Natten”, ”Sømand af verden” og ”Bambi på glat is” tordner ud ad højtalerne, vil publikummet i Slagelse kunne opleve sangene blive underbygget af et visuelt lyshav fra storskærmene. Det bliver på alle måder et revitaliseret band, som kommer til at give jer ”Alt hvad de har”.

Hjalmer – kl. 22

Hjalmer debuterede i 2017 og siden da er det rullet vanvittig hurtigt for den ambitiøse og arbejdsomme herre, der har sunget sig ind i vores hjerter med både talent og karisma. I et univers af flygtige forelskelser, coming-of-age og refleksioner omkring både de lyse såvel som de mørke perioder, man som menneske går igennem i sit liv, rummer Hjalmers sange et hav af melodiøse historier.

Hjalmer har mere end 50 millioner streams i bagagen og er manden bag stærke platinsælgende hits som ”Kongespil”, ”Hvis du går”, ”Istedgade” med flere. Når han træder ind på scenen, er den unge sangskriver for alvor i sit rette element og bliver rost for sit nærvær og sit solide publikumstække. Det er essentielle kvaliteter, der blandt andet har ført til en nominering i kategorien ’Årets nye danske livenavn’ til Danish Music Awards, prisen for ’Årets nye navn’ til Zulu Awards og hele fem Gaffa-priser blandt andet for ’Årets danske solist’, ’Årets danske sangskriver’ og ’Årets danske album’.

Billetpris

Early Bird pris fra 6. februar – 1. april: 200 kr.

Forsalg fra 2. april – 29. juni: 250 kr.
På selve koncertdagen 30. juni: 275 kr.

Børn under 12 år har gratis adgang.

ADGANG TIL ALLE TRE KONCERTDAGE

– torsdag 29. juni, fredag 30. juni og lørdag 1. juli

Se koncertprogrammet for “Trofast torsdag” her og “Fed fredag” her.

Early Bird pris fra 6. februar – 1.april for 3-dages armbånd: 400 kr.