TV2 koncert

TV2 koncert

Kl. 20 / Den store scene på Nytorv / Betalingskoncert / Vi er lykkelige og stolte over at kunne præsentere TV2, der for første gang optræder ved Festugen. Der bliver “tæt trafik i Slagelse”, når vi skal synge med på de mange store hits.

Danmarks Lykkeligste Band, TV-2, har i de seneste 30 år udviklet sig til et af de mest folkekære danske bands uden at miste skarpheden. Stilen er præget af dansant, dobbeltbundet (selv)ironi med veludviklet diabolsk tæft for at se durk gennem tidens trends. Samtidskritik snarere end samfundskritik har udviklet sig til et publikumsskattet speciale for bandet, der typisk kalder sig ’Danmarks kedeligste orkester’.

TV2 har brugt foråret og sommeren 2018 på at indspille deres 19. studiealbum.

Bandet har efter mange års pause i samarbejdet, genoptaget forbindelsen med den legendariske producer Greg Walsh, og samtidigt indledt et nyt bekendtskab med Kristian Leth.

Et album, hvor bandet leverer et mere rocket udtryk. Energien er i front, siger bandet selv, ikke uden en vis klædelig jysk beskedenhed

En af titlerne på det nye album er: “Er vi glade eller hva”. Og rejser spørgsmålet: Er vi der hvor vi forestiller os vi skulle være? Hvis ikke hvorfor så? Og hvordan kommer vi videre? Store temaer der skal et stort voksent orkester til at håndtere.

TV2 består af:

Steffen Brandt: Vokal, keyboards, mundharpe
Sven Gaul: Trommer
Georg Olesen: Bas
Hans Henrik Lerchenfeld: Guitar

Slagelse Festuge glæder sig til at præsentere TV2 torsdag, d. 27. juni, kl. 20.

Billetsalg